Skibsreder

Düsseldorf
Düsseldorf, Jan

Jo jo, man går jo stadig og leger med tanken om at begive sig ind på markedet for skibsrederi. Men hvor skal man mon starte dette projekt?

I dag var jeg med drengene henne og besøge Vallensbæk Modelskibsklub, som har til huse i en lille sø i Vallensbæk. Et lille hyggeligt sted med stort set alle tænkelige faciliteter.

De andre drenge som er begyndt at sejle, har skibe i skala 1:25, hvilket egentlig passer mig helt fint. Men spørgsmålet som hele tiden presser sig på er, om hvilken type skib jeg skal starte ud med… Jeg har fået tilbudt en Wesser af John T. Et skib på 110 cm i skala 1:30 – altså lidt mindre end mine “drømme”.

Under besøget i Vallensbæk blev jeg tilbudt en stor rød Düsseldorf (magen til den i galleriet), i skala 1:25. Tilbuddet på dette skib er faktisk så godt, at hvis titlen som skibsreder ikke rigtigt tiltaler mig alligevel, så kan skibet sælges uden økonomisk tab – og dét er jo tiltalende.