Fjernstyret biler på kasernen

Søndag var vi blevet stillet i udsigt, at vi skulle køre med de små fjernstyret biler på en “rigtig” trail-bane, men arrangør Theis fik da med lynets hast smadret den illusion, da det ved ankomsten stod lysende klart, at der ingen flag var på banen – overhovedet. Men til hans forsvar skal han da have ros og kredit for lokationen: Kravlegården for 1:1 bilerne på Høvelte Kaserne.

Vi mødtes klokken 10 på P-pladsen ved kasernens indgang, og smuttede straks ned i “kravlegården”, og glemte med det samme alt det der med flagene på banen. Hooold nu op hvor var det er fedt sted at køre. Efter blot 5 minutters fjernstyret kørsel var vi alle 8 enige om, at dér skulle vi køre igen. Snart! Og ofte!!

Fjernstsyret biler på Høvelte Kaserne
Fjernstsyret biler på Høvelte Kaserne

To nye fjernstyret biler var med i dag: frisk fra maleren var en helt frisk og jomfruelig Defender 90, bygget om til en ægte militærvogn (endda med autentiske nummerplader) sammen med en lyserød* Toyota HiLux. De blev begge ret hurtigt patineret efter alle kunstens regler.

Nå, men prøv  om du kan abstrahere for den mildest talt sløje kameraføring – jeg lærer det nok en dag…

– husk 1080p HD

*: Lyserød, brun – visse vasse, den skal bare ha’ nogle ar! Dyret skal bruges, ellers er det bare om at få den hjem på hylden igen 😉