Fjernstyret RC trail i Holtug

Holtug Chalk Quarries
Holtug Chalk Quarries

Efter sidste tur til Holtug blev vi hurtugt enige om, at Holtug Kridtbrud er et sted vi skal køre noget oftere. Mest på grund at det hårde terræn (som jo udfordrer vogn og et muligt blødende hjerte, hvis/når en vogn vælter), men også på grund af den fine natur og havets brusen. Det er et skønt sted!

Desværre var vi kun 3 afsted denne gang: mig, Christian og Kenneth.

Når der køres trail er det jo meningen at der skal køres mellem porte, lidt på samme måde som når skiløbere fiser slalom ned af pisten. I dag havde vi dog valgt en lidt anden løsning end flag, som porte.

Køge Tennis Klub har sponseret os med en masse kasserede tennisbolde, som vi nænsomt har halveret, så vi på den måde kunne lave porte som er meget tydeligere.

Porte bestående af halve tennisbolde betragter vi blot som øvelses-porte: de må gerne påkøres af de små fjernstyrede vogne, for vi tæller kun point når det er rigtige flag i portene. Men det er jo bestemt ikke mindre udfordrende, bare fordi portene er halverede tennisbolde.