Klatretur med Poda i skoven ved Ledreborg

Med Poda Hegn på klatretur i skoven ved Ledreborg

Kald mig bare en kylling på klatretur  – jeg ka’ ta’ det!

Vi er hos Poda Hegn i Roskilde. Det er fredag d. 18. september. Klokken er 15:30. Der er chips og sodavand i køkkenet. Computerne lukkes ned. Montørbilerne parkeres og låses. Porten til lageret rulles ned. Alle kollegaerne mødes. Der sludres om det sædvanlige, men der er en svag spænding i luften, for vi ved alle hvad der venter…

Vi skal på klatretur i træerne ved Ledreborg, eller … “flyve” i svævebanerne mellem trækronerne højt, højt over jorden. Op til 40 meter oppe…

Vel ankommet til parkeringspladsen vandrede vi i flok til pladsen, hvor vi fik udleveret seletøj, handsker og hjelm. Magnus sørgede og fin introduktion til hvad der var i vente, og hvordan vi skulle tackle de forskellige forhindringer og udfordringer på vores klatretur.

Jeg vil gerne rette en stor tak til Helle, Flemming O. og Henrik!
– for den moralske opbakning samt tilbagetrækning til platformen.

Og en mindst lige så stor tak til Jan og Magnus!
– for at få mig og mine 104 kg. i sikkerhed på platformen.

Uden jer var jeg nok kommet lidt sent på arbejde mandag…