Scania R620

Scania R620

Så kom der skisme lige en lastbil ind i vognparken – en Scania R620 med tiplad.

Scania R620
Scania R620 (Foto: Lasse Læborg Højen-Kjær, tidl. ejer)

Lastbilen er i fin stand, omend den skal gennemgå den helt store modificering, så den med tiden kan blive præcis som jeg vil ha’ den.

Da jeg er i gang med et nyt Land Rover projekt, og en af drengene længe havde ytret ønske om at købe min Raid Rover, faldt tanken på, at han skulle betale med Scania R620 som samlesæt. Årsagen til at jeg sælger Raid Roveren er, at jeg jo kun kan køre med én bil af gangen, og da jeg er 100 % sikker på, at mit igangværende projekt bliver endnu federe/bedre end Raid Roveren, besluttede jeg mig for at sælge.

Det skulle dog vises sig, at der var flere der ville købe Raid’en, og det endte med, at Lasse fra Vejle havde en komplet Scania R620 stående, som han ikke brugte. Vi mødtes så i dag i Ishøj, hvor drengene og jeg alligevel skulle lege.

Lasse fik set og prøvet Raid’en, og jeg fik set og prøvet Scania R620’eren – og en byttehandel var i hus.

Scania R620
Scania R620 (Foto: Lasse Læborg Højen-Kjær, tidl. ejer)

Scania R620’eren er nu min, og der skal som skrevet ændres en hel del på den, før den er som jeg ønsker. Blandt andet skal der afskediges et par folk – kun på grund af deres udseende og anatomiske fejl.

Denne forvandling vil jeg naturligvis dele med dig! Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så får du besked hver gang der er “noget at skrive hjem om”.