Kørsel Med Børn 2016

Kørsel Med Børn 2016
Kørsel Med Børn 2016

Lørdag d. 11. juni var vi atter en tur på Høvelte Kaserne. Denne gang var det i anledningen af det årlige velgørenhedsarrangement Kørsel Med Børn. En dag hvor børn med livstruende sygdomme kunne få sig én på opleveren.

Børn med cancer, hjerteproblemer eller muskelsvind kan denne dag komme til Høvelte sammen med deres familie, og prøve at køre i en ægte Land Rover – vel at mærke ude i et terræn hvor det i den grad ikke er noget for en lille Ford Fiesta. Alt er gratis, og der er slik, mad, is, guf, sodavand, is, flødeboller – der mangler intet!

Børnene kunne selvfølgelig også prøve en af vores 5 medbragte fjernstyrede biler. Til det formål havde vi i år allieret os med Poda Hegn, som stillede en stor flot trailer til rådighed. På denne trailer skulle der naturligvis være et ordenligt læs grus, som Roskilde Sten & Grus ligeledes sponserede. Jeg skulle hilse fra de andre drenge og sige tak – tusinde tak for at I hjalp til med at gøre denne dag uforglemmelig!

– og her lidt mere håndholdt fra en lille hyggetur rundt i det uvejsomme terræn. Chaufføren er den gode Hr. Kim Plys Keincke (og han ved om nogen hvad han laver!)