Toyota Land Cruiser 80 Pickup

Toyota Land Cruiser 80 Pickup – Jean Baronen Jensen
Toyota Land Cruiser 80 Pickup – Jean Baronen Jensen

Verdenspremiere på Toyota Land Cruiser 80
– som pickup!

Købte i sommeren 2016 et komplet karosseri med lygteglas, spejle og vinduesskal fra RCmodelX, men det viste sig desværre at den var pilskæv. Først prøvede Martin (ham fra RCMX), at jeg skulle ligge den ud i solen, så den blev gennemvarm. Nu skulle jeg kunne “vride” karosseriet på plads. Jeg spurgte ham, hvad der mon ville ske, når bilen var færdigbygget, og jeg kørte med den ude i solen – på en varm sommerdag. Det svarede han aldrig på.

Efter 3-4 måneder blev han åbenbart træt af mig, og sendte et nyt karosseri. Dette var snor lige, så det har jeg lagt på lager til en anden god gang.

Det skæve karosseri blev snittet i stykker, så jeg kunne lave verdens første Toyota Land Cruiser 80 PickUp. Bevares, de findes i hobetal henne i den virkelige verden, men jeg har aldrig set den som RC. Men nu har jeg en selv 😉

Toyota Land Cruiser 80 Pickup - Jean Baronen Jensen
Toyota Land Cruiser 80 Pickup – Jean Baronen Jensen

Jeg har desværre ikke de forkromede lokaliteter til at kunne arbejde dagligt i flere timer på et sådan projekt, så jeg har blot nydt de 3 ugentlige timer i Gule Hal (vores “klubværksted” i Køge) samt nogle enkelte timer i weekenderne.

Det har taget mig i alt 6-8 måneder at bygge bilen (undervogn og tilretning af karosseri). Omregnet har jeg vel brugt i omegnen af 100 timer.

Bilen er bygget op, så karrosseriet aldrig skal afmonteres, med mindre batterier, gearkasser eller motoren står af. Det er nu egentlig ret nemt at pille karosseriet af, men det kræver dog en masse energi, asen og masen at få ledningerne på plads igen.

Toyota Land Cruiser 80 Pickup - Jean Baronen Jensen
Toyota Land Cruiser 80 Pickup – Jean Baronen Jensen

Dørhåndtag og dørkanter på bagdørene skulle jo spartles, nu da dørene “er væk” (se sidste billede). Spartling er ikke min spidskompetence, men det kommer jo nok en dag..,

Nå, ta’ godt i mod min nye LC80 Pickup – og kommenter gerne 😉

Fakta/data på Toyota Land Cruiser 80 Pickup

Årgang:

2017

Drivkraft:

7,4 V Lipo Saddlepack 5.100 Mha
Brushed 35t
HPI transmissionsgearkasse
NoName fordelergearkasse
XtraSpeed aksler
SDi4x4 kardanled

Topfart:

Hvis man lunter afsted, kan man snildt overhale den.

Størrelse:

Jeg leger det er en 1:10’er, men det er faktisk en 1:9.
Længde: 535mm
Bredde: 245mm (inkl. spejle)
Højde: 234mm
Frihøjde: 60mm

Vægt:

4.596 gr. incl. batterier
Akseltryk, for: 2.248 gr.
Akseltryk, bag: 2.267 gr.

Ekstraudstyr i/på min dejlige Toyota Land Cruiser 80 Pickup:

Lidt forskelligt habbengut på ladet:
Brandslukker
Gummistøvler
2 værktøjskasser (hvor 2 cykelhjul er låst fast)
Reservehjul (til en anden nødstedt)
Donkraft
Gasflaske
– og naturligvis den store trækasse som indeholder al elektronik. Kassen er en plastikbøtte som der en gang var fyldt med vatpinde, nu beklædt med ispinde.

Chassis er fra Banggood:

Dæk: FlashPoint 1.9 fra RC4WD

De medfølgende spejle er i hård plast, så de er udskiftet med gummispejle. Der er ægte spejl i spejlene – ikke noget med sølvpapir eller lignende.

Nummerplader fra rc-nummerplader.dk. Teksten på pladerne skyldes fruens engagement i tilblivelsen – tak skat!

DTS Danish Trail’n’Scale emblemer.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev (øverst til højre), så er du blandt de første der får besked, når der kommer film med denne unikke Toyota Land Cruiser 80 Pickup.

Toyota Land Cruiser 80 Pickup i Kjøge Miniby - Jean Baronen Jensen
Toyota Land Cruiser 80 Pickup i Kjøge miniby – Jean Baronen Jensen
Toyota Land Cruiser 80 Pickup - Jean Baronen Jensen
Toyota Land Cruiser 80 Pickup – Jean Baronen Jensen
Toyota Land Cruiser 80 Pickup - Jean Baronen Jensen
Toyota Land Cruiser 80 Pickup – Jean Baronen Jensen
Toyota Land Cruiser 80 Pickup - Jean Baronen Jensen
Toyota Land Cruiser 80 Pickup – Jean Baronen Jensen