Kjøge Miniby – sommerfesten 2017

Kjøge Miniby 2017
Kjøge Miniby 2017

Sommerfesten i Kjøge Miniby

Igen i år var der naturligvis sommerfest i Kjøge Miniby, hvor vi (alle drengene) var inviteret med. 

Som bekendt er byen i den helt rigtige skala, nemlig 1:10 – opført og bygget præcis til vores vogne, og det er vi naturligvis stolte og beærede over. I år er 3. gang vi deltager, og det siges at det har øget mængden af publikum, efter udstiller vores mange vogne. At vi kører rundt i minibyen med vognene er naturligvis også noget der er populært at følge med i, selvsagt fordi vogne og bygninger har samme størrelse.

Lørdag

Vi startede lørdag morgen med at gøre vores stand klar med borde, pavilloner og anlæg af sand- og grusbane. Fra minibyens side havde man bygget en lille fin hængebro, som på alle måder var perfekt. Den placerede vi hurtigt hen over Køge Å, så vi havde større muligheder for at komme rundt i byen.

Kjøge Miniby 2017
Kjøge Miniby 2017

Det var det sædvanlige hold der sørgede for opsætningen fra morgenstunden, og inden vi havde set os om, blev publikum lukket ind – tiden går stærkt i godt selskab.

Vi var i alt 13 RC drengeder stillede op med i alt ca. 40 vogne (og to både), samt 7 biler som publikum frit kunne benytte sig af, naturligvis under kyndig vejledning. Disse “låne-biler” måtte dog kun leges med på den til lejligheden anlagte sand- og grusbane. 

Film fra lørdagens aktiviteter i Kjøge Miniby:

Søndag

Efter en veloverstået lørdag med et trods vejret flot fremmøde af publikum, blev det nu søndag, og vejret viste sig fra en af 2017-sommerens hidtil bedste sider, og det gjorde da også, at publikum nærmest valfartede til minibyen.

Vores eget fremmøde var dog reduceret til syv personer, men stadig en hulens masse vogne og både – og stadig 7 lånebiler, som dog også blev reduceret i løbet af dagen, da maskinskader er uundgåelige når uerfarne chauffører har magten/kontrollen. Men der går ingen skår af glæden fra vores side – så har vi lidt mere at skrue på 😉

 Film fra søndagens aktiviteter i Kjøge Miniby:

Søndagen sluttede med at vi alle hurtigt blev enige om, at det for 3. år var en succes. 

Efter endt oprydning daffede vi alle hvert til sit – alle enige om, at vi allerede nu glæder os til 2018.

Jeg skulle hilsen fra Christian, Kuno, Goul, Søren, Finn, Theis, Flex, Tølløse, Speedy, Bartholin, Jakob S., Kasper og Tølløse og sige:
Tusinde tak til Kjøge Miniby for, at I vil ha’ os rendende rundt. Vi er stolte og beærede!

Læs mere om minibyen på deres hjemmeside.

Min splinter nye Toyota Land Cruiser 80 Pickup havde desværre maskinskade (en smadret gearkasse), så den fik vi desværre ikke set meget til…