Chevrolet Blazer K5

Et kæmpe lokum af et karosseri, direkte importeret fra USA

Årgang

2018

Topfart

En anelse langsommere end rask gang...

Vægt

Total: 3.703 gr.
Akseltryk, for: 1.886 gr.
Akseltryk, bag: 1.570 gr.
- med batterier.

Drivkraft

El, 2 stk 2S 2700 mAh - parallelforbundet.
Motor: 35T RC4WD
ESC: Vandtæt Hobbywing QuicRun 1060 60A

Størrelse

Højde: 238mm
Bredde: 291mm (inkl. sidespejle)
Længde: 502mm

Et ordenligt lokum!

Ekstraudstyr

Amerikaner blitz i kølergrillen, Politisirene, Rotorblink i forruden, CTi PS4U kanal-modul (så jeg har 4 kanaler (blitz, sirene, rotorblink og nærlys) på kanal 3), Scully og Mulder som vognbestyrer ("mine" private agenter), Gummisidespejle (de originale er meget udsatte når man vælter (og det er jeg god til)), Nummerplader (fra egen avl - rcnrpl.dk) og HeyOK lysmodul (med dioder fra egen avl - rcnrpl.dk)

Bemærkninger

En af min kones veninder har familie i Washington, og via deres adresse lykkedes det af få denne lækre karosse "satans billigt" hjem til lille Køge.

MST'en var allerede kørt i stilling, så nu skulle bagerste kardan og links blot forlænges, så hjulene passede i de dertil indrettede huller.

Ideen til denne FBI X-files edition kom helt klart fra vores allestedsnærværende John "Toulouse" Andreassen, som fra tid til anden har fået den elendige idé, at han konstant holder i vejen - og dårlige parkeringer skal påpeges, elimineres og straffes.

Blitz lyset i kølergrillen består af 8 blå og 8 røde dioder, som er koblet sammen med en "Multi Function Light Bar" fra eBay. Under processen med at få dette blitz til at fungere korrekt, er der brugt mange timer med loddekolben nærmest tapet fast til højre hånd - det var et virvar i starten, men til sidst så det faktisk ret organiseret ud. Billede 12.

Havde i starten lidt bøvl med at få PS4U modulet til at snakke sammen med min Spektrum DX4S, men som det ses i videoen (se link), så lykkedes det til sidst 😀 Tak Mikkel!

Lidt malurt i bægret - som jeg har påtalt overfor RC4WD er, at bagruden ikke kan åbnes ret meget. For at få ruden til at åbne helt op, skal der slibes i beslaget, hvilket desværre svækker styrken... Så det har jeg undladt.

En anden ting er instrumentbrættet, som sidder urealistisk langt fremme og endnu mere urealistisk lavt. Dette er dog løst nemt med med en lille forlænger/forhøjerplade.

Detaljer

Lyd og lys kan opleves her:


Interiør kan opleves her: