Raid Rover D93

Raid Rover D93

10. november 2018 Ikke kategoriseret 0
Raid Rover, flex bagfra
Solgt 2 måneder efter færdigbygning, og købt tilbage 2 år senere!

Årgang

Maj 2015

Topfart

4-5 km/t. Overvejer en 21t eller anden gearkasse for topfartens skyld...

Vægt

Total inkl. personale og div. habbengut: 3.614 gr.

Akseltryk, for: 1.807 gr.
Akseltryk, bag: 1.879 gr.

Drivkraft

El: 7,4V 5700 mAh saddlepack, placeret under sæderne for bedste vægtfordeling.

Motor: 27t (Axials standardmotor)

Størrelse

1:10

Længde: 445 mm (mellem kofangerne)
Bredde, dæk til dæk: 234 mm
Højde: 240 mm
Frihøjde: 60 mm

Ekstraudstyr

Lys:
Diverse led-pærer
6 nye lygteparaboler (til begge typer lys foran)
Ekstralygterne på billede #5, er blot et lyssæt til kasketten. Der gik desværre ged i limningen, så det endte som det gjorde (sikkert også det bedste resultat)
HeyOK (til at styre bag-, bak- og bremselys via ESC'en) fra RPP
Graupner SXM fra ModelSkibet

Interiør:
Instrumentbræt, rat, sæder og sikkerhedsseler - alt hjemmegjort.

Karosseri:
Udstyr på laddet:
Donkraft, værktøjskasser, Jerrycans - fra Ebay
Godsstrappe (rachets) fra RC4WD

Klistermærker:
Ejeren af 1:1'eren fik nye sponsorer hen over vinteren, og jeg havde ikke mulighed for at replikere disse, så jeg måtte ty til et par ark fra Ebay (samt lidt fra min arbejdsplads)

Transmission:
HPI gearkasse fra Ebay
Fordeler gearkasse fra RC4WD

Bemærkninger

Juni 2018:
For nogle år siden, fik jeg et tilbud jeg ikke kunne stå for, og solgte banditten... 14/6-2018 fik jeg så igen et tilbud jeg ikke kunne stå for (fra ham der i sin tid købte den), og nu er banditten hjemme hvor den jo faktisk hører til: hos Baronen!

28. marts 2016:
Solgt, og fortsætter nu sit prægtige liv i Vejle.

Forløbet
Til 'Kørsel Med Børn' i 2014 faldt jeg pladask for en Raid Rover og tænkte; "Sådan en må jeg simpelthen bygge og eje - i 1:10!"

En SCX10 blev købt brugt her på RCG, og et karosseri bestilt hjem. Tiden gik, og der skete ærlig talt ikke en skid, jeg kunne ikke tage mig sammen.

9-10 måneder senere gik det op for mig, at tiden vær nær, for jeg havde lovet mig selv (og drengene, inkl. ejeren af 1:1'eren), at den ville være klar til 'Kørsel Med Børn' 2015.

Så nu skulle der strammes op og det begyndte hurtigt at tage fart, og der skete et fremskridt som jeg selv er ret imponeret af:

Karosseriet blev skåret midt over, for at forlænge med 18 mm. Der blev limet og slebet. Skåret i stykker igen, for at lime nye plader ind, som igen skulle slibes og spartles.

Limen er afskåret ABS opløst i acetone. Brug endelig ikke ABS'en fra karosseriet, for det er ikke den ægte vare - limen bliver ubrugelig! Brug kun 'ægte' ABS, og kun én slags.

Interiøret tænkte jeg at jeg selv kunne lave, for vognen skulle jo være med venstrestyring, og så kunne jeg lige så godt gi' den gas med hjemmebyggeriet, da jeg ikke kunne finde et pre-fabrikeret venstrestyret interiør. Der er brugt ABS- og opskummet PVC-plader - og masser af lim.

Sæder og interiørets bund er også hjemmegjort. Sæderne så de passer til figurerne (fra Ebay) og bunden så den passer til chassiset/gearkasse.
Al elektronik er gemt i en kasse under laddet, som der er hul i (under reservehjulet) for nem adgang til batteristik.