At køre maskiner ud til håndværkere på diverse byggepladser er faktisk ikke så kedeligt som det kan lyde.
Det udfordrende er de mange forskellige typer maskiner der skal læsses på vognen, surres forsvarligt fast, køre ud til kunden, og naturligvis ankomme til aftalte tid.
Variationen af de mange maskiner gør, at udfordringen er i top. Her en 43 meter bomlift med knækarm.
Den skal køres meget præcist op på traileren, så de står snor lige. Herefter skal knækarmen og kurven pakkes sammen i transportstilling og surres fast med kæder.
Når dette er på plads, skal hele vogntøjet markeres med “SÆRTRANSPORT”, hvidt markeringsrør aller bagerst, samt alle gule blink aktiveres.