Kategori Raid Rover

Køge Miniby 2018

Køge Miniby 2018

Ja, jeg ved godt det er længe siden jeg sidst har lagt en video op, men det hænger fint sammen med, at det er længe siden jeg sidst har filmet noget…

Men nu er der altså atter nyt fra Baronen!

I weekenden d. 11. – 12. august var vi som vi plejer, til sommerfest i Køge Miniby. I år var fornemmelsen, at der var færre besøgende i forhold til de tidligere år, men det var på ingen måder kedeligt. 
Læs mere

 

Specifikationer og materialer på Raid Rover’en

Specifikationer og materialer på Raid Rover’en
Raid Rover, flex fra siden

Raid Rover, flex fra siden

Drivkraft:

El

7,4V 5700 mAh saddlepack, placeret under sæderne for bedste vægtfordeling.

Motor

27t (Axials standardmotor)

Betjeningspanel:

Spektrum DX6i, 6-kanals pindstyring

Topfart

4-5 km/t
Overvejer en 21t eller anden gearkasse for topfartens skyld…

Størrelse

  • 1:10
  • Længde: 445 mm (mellem kofangerne)
  • Bredde, dæk til dæk: 234 mm
  • Højde: 240 mm
  • Frihøjde: 60 mm

Vægt

  • Total inkl. personale, fuld tank og div. habengut: 3.614 gr.
  • Akseltryk, for: 1.807 gr.
  • Akseltryk, bag: 1.879 gr.

Ekstraudstyr

Raid Rover, forfra

Raid Rover, forfra

Lys:

  • Diverse led-pærer
  • 6 nye lygteparaboler (til begge typer lys foran)
  • Ekstralygter (et lyssæt til kasketten)
  • HeyOK (til at kontrollere bag-, bak- og bremselys via ESC’en) fra RPP
  • Graupner SXM (til at kontrollere al lys foran via fjernbetjeningen) fra ModelSkibet
  • Lyset i funktion kan du se her

Interiør:

  • Instrumentbræt
  • Rat
  • Sæder
  • Sikkerhedsseler
    – alt interiør er hjemmegjort.

Karosseri:

Raid Rover, udstyr på smækken

Raid Rover, udstyr på smækken

Udstyr på laddet:

  • Donkraft, værktøjskasser, Jerrycans – fra Ebay
  • Godsstrappe (rachets) fra RC4WD
  • Reserverhjul fra Diktatoren

Klistermærker:

Ejeren af 1:1’eren fik nye sponsorer hen over vinteren, og jeg havde ikke mulighed for at replikere disse, så jeg måtte ty til et par ark fra Ebay (samt lidt fra min arbejdsplads)

Transmission:

  • HPI gearkasse fra Ebay
  • Fordeler gearkasse fra RC4WD

Bemærkninger

Til ‘Kørsel Med Børn’ i 2014 faldt jeg pladask for en Raid Rover og tænkte; “Sådan en må jeg simpelthen bygge og eje – i 1:10!”

En SCX10 blev købt brugt på RCG, og et karosseri bestilt hjem. Tiden gik, og der skete ærlig talt ikke en skid, jeg kunne ikke tage mig sammen. 9-10 måneder senere gik det op for mig, at tiden vær nær, for jeg havde lovet mig selv (og drengene, inkl. ejeren af 1:1’eren), at den ville være klar til ‘Kørsel Med Børn’ 2015.

Ud fra diverse billeder af den originale 1:1 Raid Rover, blev karrosseriet tegnet op og skåret i stykker...

Ud fra diverse billeder af den originale 1:1 Raid Rover, blev karrosseriet tegnet op og skåret i stykker…

Så nu skulle der strammes op og det begyndte hurtigt at tage fart, og der skete et fremskridt som jeg selv er ret imponeret af:

Karosseriet blev skåret midt over, for at forlænge med 18 mm. Der blev limet og slebet. Skåret i stykker igen, for at lime nye plader ind, som igen skulle slibes og spartles.

Limen er afskåret ABS opløst i acetone. Brug endelig ikke ABS’en fra karosseriet, for det er ikke den ægte vare – limen bliver ubrugelig! Brug kun ‘ægte’ ABS, og kun én slags.

Interiøret tænkte jeg at jeg selv kunne lave, for vognen skulle jo være med venstrestyring, og så kunne jeg lige så godt gi’ den gas med hjemmebyggeriet, da jeg ikke kunne finde et pre-fabrikeret venstrestyret interiør. Der er brugt ABS- og opskummet PVC-plader – og masser af ABS-lim.

En stump opskummet PVC er limet på, at skal nu bare skæres til og slibes

En stump opskummet PVC er limet på, at skal nu bare skæres til og slibes

Al interiør og bunden er også hjemmegjort. Sæderne så de passer til figurerne (fra Ebay) og bunden så den passer til chassiset/gearkasse.

Al elektronik er gemt i en kasse under laddet, som der er hul i (under reservehjulet) for nem adgang til batteristik.

Læs her om projektet – og se flere billeder af Raid Roveren

– og her en video fra “Kørsel med Børn”-dagen (9 min.)

 

Raid Rover – et afsluttet projekt

Raid Rover – et afsluttet projekt

Endelig, langt om længe! Det har også kun taget et år – nogle uger flere timer end andre. Ingen ved hvor lang tid jeg har brugt på dette projekt, men nogle timer er der da blevet brugt.

Raid Rover, originalen

Raid Rover, originalen

Det hele startede med benovelse over 1:1’eren – altså den rigtige Raid Rover. Et monster af en ombygget Land Rover. Min gode ven Theis, gennemfotograferede bæstet, så jeg havde noget at bygge efter – noget at sammenligne med.

Efter en meget svag start, hvor der gik oceaner af tid før jeg rigtig kom i gang med byggeriet af Raid Roveren, tog det for alvor fart i marts måned, da det gik op for mig, hvor kort tid der var til min egen deadline: d. 30. maj 2015 – dagen hvor det årlige Kørsel Med Børn finder sted. Et arrangement for familier med børn med livstruende sygdomme. Desværre ikke et arrangement for alle-og-enhver.

Nå, men jeg fik da både lavet mine egne hjemmebyggede sæder, fik lavet et andet rat, omkonstrueret karosseriet, lavet nyt instrumentbord, smækket andre dørgreb i dørene, og meget andet.

Endelig færdig, og klar til at blive ridset, mudret til og hvad der ellers hører sig til af patina og andre ar.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev ude i højre side, så får du automatisk besked når der er nyt og interessant læsning og film, om min lille fjernstyret verden.

Under dette lille billedgalleri, kan du se en kort film som viser lyset på vognen. Det må jo gerne være realistisk, ikk’!

I filmen her under, kan se hvordan lyset på min RC Raid Rover fungerer.

Specifikationer og materialer på Raid Rover’en

– og her en video fra “Kørsel med Børn”-dagen (9 min.)

 

Fjernstyret Raid Rover missionen: Dørgreb

Indrømmet: det går mega langsomt med min fjernstyret Raid Rover!! Men når faciliteterne er som de er, kan det ikke blive anderledes – og jeg når det nok!

Men det går fremad, og når der nu kun er 2 måneder til den endelige deadline, kommer der nok lidt mere skub i sagerne. Deadline er d. 30. maj 2015, hvor jeg skal udstille fjernstyret Land- og Raid Rover sammen med Dansk RC Land-Rover KlubHøvelte Kaserne.

Nå, men jeg har fået sat andre dørhåndtag på dørene. De forkromede dørgreb skulle udskiftes med de gammeldags, så vognen er mere skalakorrekt.

Dørgåndtag på 1:1 Raid Roveren

Dørgåndtag på 1:1 Raid Roveren

Af dem der guidede mig til hvordan dette skulle føres ud i livet, forklarede alle at jeg skulle sætte håndtaget på indersiden af karossen, og bore/file hul, så “man” kunne komme til selve grebet. Men jeg syntes at hullet til dørgrebet så ville blive alt for dybt. Derfor valgte jeg at placere dørgrebet i niveau med selve dørpladen – det ser mere realistisk ud (syntes jeg). Dørgreb er købt hos DJ Designs.

 Læs også: