Om Jean Jensen

Jean Jensen
Omvendt spejlvendt selvportræt af ham du ved nok – Jean Jensen

Som det svagt antydes er navnet Jensen, Jean Jensen, til dagligt kaldet Baronen.

Født i Glostrup i det herrens år 1965 og nu bosiddende i Køge sammen med min henrivende kone; Katharina.

Den helt store interesse for tiden er min fjernstyrede bil – en Land Rover Defender 90. Den kan du læse meget mere om på disse sider.

Ud over min fjernstyrede bil, har jeg i mange år haft interesse for fotografering, men det var først i sommeren 2010 at jeg fik taget mig sammen, til at investere i et godt og solidt kamera.

Naturens scenarier fascinerer mig utroligt meget, og jeg ynder derfor at forevige landskaber og dyr/insekter i haven.

Portrætter er på ingen måde uinteressant, men det må komme hen ad vejen…

Produktfotografering er en del af mit daglige arbejde hos Poda.

Skal du til et spændende eller interessant arrangement – som deltager eller tilskuer, og gerne vil forevige det, så skriv til mig og jeg vil med glæde stille op som din ‘personlige fotograf’ – vederlagsfrit.

Ud over fotografering ynder jeg også at videografere. Planlægning, optagelser og redigering er en stor del af en film, som er værd at se til ende. Denne kunst kan hele tiden forbedres, og dermed opstår også nye ideer.

Ud over at foto- og videografere, bruger jeg meget af min fritid på min nye Land Rover (bygget på en Axial SCX10) – en meget virkelighedstro fjernstyret bil, som forcerer det mest utrolige terræn – endda uden at det virker unaturligt.

Nå ja, og så er jeg jo ret skrap til  WordPress – et hjemmesidesystem (CMS), som denne hjemmeside er bygget på. Har du allerede en WordPress, men mangler den basale viden udi håndteringen, så er der her en lille manual til WordPress. Gratis viden er god viden!

Copyright
Hvis du kan bruge nogle af mine billeder (i trykte eller digitale medier), så er alle frit tilgængelige, men skal gengives med tydelig angivelse af kilde.

Reklamer
Holdninger og indhold i alle annoncer, bannere og reklamer i øvrigt på min hjemmeside, er ikke nødvendigvis mine holdninger. Eneste formål med disse annoncer, bannere og reklamer er, at du skal klikke på dem – og købe det produkt som selskabet bag, tilbyder. Derved tjener jeg et par håndører, som kan være med til at opretholde og vedligeholde hjemmesiden samt interessen for det hjemmesiden omhandler.