I dag var det tid til at sige farvel til min trofaste makker – min fine kranbil med bagmonteret 27 tonsmeter kran. Det føles lidt vemodigt at lukke døren bag sig efter utallige timer på landevejene og i førerhuset, men samtidig er der også noget spændende i horisonten.
For nu står den nemlig på skolebænk igen! Det er tid til at få fyldt hovedet med lidt mere kran-viden og opgradere mine færdigheder. Jeg skal tage næste skridt op ad stigen og erhverve mig det, der hedder 30+ krancertifikatet. Det betyder, at jeg fremover må betjene kraner med en løftekapacitet på over 30 tonsmeter. Mit nuværende certifikat dækker området fra 8 til 30 tonsmeter, så det bliver en markant udvidelse af horisonten – og ikke mindst af de maskiner, jeg får lov at arbejde med.
Kurset starter allerede på mandag og varer to uger. Jeg glæder mig faktisk til at komme i gang, selvom det altid er lidt en omstilling at skifte rattet ud med ringbind og tavler. Men sådan er det jo, hvis man vil holde sig skarp og følge med udviklingen.
Når jeg er færdig med kurset og vender tilbage til arbejdet, venter der mig en midlertidig løsning – en lidt ældre, men stadig driftssikker sag: en Volvo udstyret med en 87 tonsmeter kran.
Den skal jeg køre i de følgende par måneder, mens vi venter på, at en kollega får leveret sit nye vogntøj. Og når det sker, står jeg klar til at overtage hans aflagte bil.
Og her taler vi ikke om hvad som helst – det er nemlig en ægte Scania Varbis R520 V8’er med en 105 tonsmeter kran. Det bliver altså lidt af en opgradering, og jeg må indrømme, at jeg allerede glæder mig som et lille barn ved juletid, til at få lov at sætte mig bag rattet i den og arbejde med en ordentlig kran.
Hvis alt går efter planen, skulle det hele gerne falde på plads omkring starten af september.
Så alt i alt står jeg midt i en spændende periode med både nye udfordringer og noget at se frem til.
Det er fedt at mærke, at tingene udvikler sig, og jeg ser virkelig frem til at komme i gang med næste kapitel.
